Tjek dit dæktryk

Der er to gode grunde til at have tjek på dæktrykket; Sikkerhed og brændstoføkonomi.

Med tidens høje priser på benzin, diesel og el, så er det værd at være opmærksom på din bils dæktryk.

For du bruger mere brændstof, hvis dækkene har for lavt tryk.

Og jo lavere tryk, jo mere energi skal bilen bruge for at komme frem. Selv om det måske kun er nogle få procent, så bliver det hen over et år alligevel til en del kilometer, man kunne have kørt ekstra, hvis dækkene var korrekt pumpet.

Desuden kan dæktrykket blive så lavt, at sikkerheden kommer i fare. Ved forkert tryk bliver dækkenes vejgreb forringet, og dermed bliver bremselængden længere og der er risiko for, at bilen skrider ud.

På biler produceret efter 2014, er der ved lov monteret en dæktryksmåler. Nogle af disse viser dæktrykket i bilens display, mens andre kun kommer med en alarm, hvis trykket er meget ændret, som fx i tilfælde af en punktering. Så på disse biler og på biler produceret før 2014, er det en god ide jævnligt selv at måle dæktrykket.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du måler din bils dæktryk, så kan du få hjælp hos dit lokale frie værksted. Her kan du også få hjælp til, om dækkene har tilstrækkeligt slidmønster, så de overholder lovgivningen. Hvis du har brug for nye dæk, så hjælper dit værksted også med det.

Seneste nyheder
Tjek olien
08-08-2022

Er du en af dem, som har brugt sommerferien til at køre en fantastisk tur gennem Europa i din bil –…

Læs mere
Kom godt igennem sommeren
01-07-2022

Sommertid er ferietid. Når man er bilejer, så er det oplagt at pakke bilen og kører derudad. Her føl…

Læs mere
Bliv sommerferie-klar
13-06-2022

Det er en god ide, at få bilen serviceret og tjekket inden turen går ud i sommerlandet. Herved undgå…

Læs mere